En arbejdspladsvurdering, en kemisk APV eller eftersyn på maskiner og udstyr er eksempler på opgaver, du skal have styr på og kunne dokumentere ved besøg af Arbejdstilsynet.
E-Miljø er udviklet af branchefolk til autobranchen, i samarbejde med ABAS Miljøservice, og er et webbaseret hjælpeprogram på abonnement, hvor autoværksteder og bilforhandlere nemt kan holde styr på og dokumentere deres miljø- og arbejdsmiljøarbejde digitalt.
"E-Miljø passer til alle slags virksomhedstyper - små såvel som store. Den primære tanke bag E-Miljø er at samle alt miljø- og arbejdsmiljøarbejde relateret til autobranchen i ét system, som kan tilgås via alle enheder. En af systemets helt store styrker er, at alle medarbejdere kan oprettes i systemet. Samtidig kan forskellige ansatte tillægges forskellige brugerniveauer og dermed rettigheder i forhold til deres funktion i virksomheden" fortæller Jesper Hviid Nielsen til Motormagasinet.