Om ABAS Miljøservice
ABAS Miljøservice er en non-profit forening med hovedsæde i Herning. Virksomheden blev grundlagt i 1989 af en lille flok fremtrædende personer i autobranchen. Dengang besluttede de, at affaldet i autobranchen burde kunne håndteres bedre, og grundlagde derfor ABAS Miljøservice, som dengang blev kaldt for Auto Branchens Affalds Service.
Med tiden trængte navnet, Auto Branchens Affalds Service, til fornyelse, og blev til det mere mundrette ABAS Miljøservice. Virksomheden udviklede sig fra kun at håndtere farligt affald, til at håndtere alle typer affald, samt et bredt sortiment af miljøydelser for autobranchen.
Den dag i dag søger ABAS Miljøservice at udvikle sig i takt med det samfund vi lever i, så løsningerne konstant er tilpasset til hvad der passer autobranchen bedst i dag og i fremtiden. Vi har især fundet ud af, at autobranchen søger at have så få samarbejdspartnere på miljøområdet, som muligt. Derfor kan vi varetage alt der har med miljø og arbejdsmiljø at gøre. Så med os som din partner, har du kun brug for et telefonnummer.